Lider du af knæsmerter og vil forstå årsagerne? Eller måske vil du vide, hvordan du håndterer det, og hvordan du undgår det? I denne artikel vil vi diskutere alt, hvad du bør vide om det.
Knæsmerter – årsager
Knæsmerter er et almindeligt problem, der kan påvirke alle, uanset alder eller fysisk aktivitet. Mange faktorer, såsom skader, overbelastning, degenerative ændringer, Lyme-sygdom eller bakterielle infektioner, kan forårsage smerter i knæet. Særligt udsatte for skader og overbelastninger udsættes for mennesker, der pludselig udfører intense fysiske aktiviteter uden forudgående forberedelse. Knæsmerter kan også forekomme hos mennesker, der gør stående eller siddende arbejde, er overvægtige eller bærer det forkerte fodtøj.
Knæsmerter ved slidgigt
Gonarthrose eller slidgigt i knæleddet er ret almindeligt, især blandt ældre. Stigningen i risikoen for dens forekomst er forbundet med overvægt, alder over 60 år, genetisk disponering, skjoldbruskkirtelforstyrrelser, mangel på calcium og overdreven belastning. Overvægt og skader er de vigtigste årsager til denne sygdom.
Symptomer på knæartrose er begrænsning af mobilitet, bevægelsesbesvær, smerter i knæet, kramper i bøjningspositionen og hævelse. Disse ændringer fører til gradvis ødelæggelse af de elementer, der udgør leddet. Behandlingen kan være farmakologisk, spa eller operativ. Uanset metoden er det vigtigt at bruge rehabilitering til at hæmme eller bremse sygdommens progression, forbedre fælles mobilitet og lindre smerter.
Løberknæ som årsag til knæsmerter
“Runner’s knee” er en tilstand som følge af overdreven belastning på iliac-tibial ledbåndet. Skiløbere, springere, løbere og fodboldspillere har den højeste risiko for denne sygdom. Sygdommen forårsager dannelsen af mange mikroskader, hvilket fører til betændelse. Mennesker med denne lidelse oplever smerter i den forreste og ydre del af knæet, som intensiveres under og efter bevægelse. I mere alvorlige tilfælde kan dette hindre normal funktion.
Behandlingen er primært konservativ og består af flere trin. NSAID’er bruges først til at lindre betændelse. Derefter anvendes kinesiotaping, lemforhøjelse og fysioterapi. Efter et par uger begynder rehabilitering, hvor strækning af iliac-tibial ligament praktiseres.
Hvis sygdommen er kronisk, anvendes biostimulerende behandlinger, såsom højenergilaser, ultralyd eller stødbølge, som stimulerer reparationsprocesser. Du kan også bruge patches og øvelser. I tilfælde af langsom heling kan blodpladerige plasmapræparater administreres, og hvis konservativ behandling ikke giver resultater, udføres artroskopi.
Knæsmerter på grund af chondromalacia
Chondromalacia af patella er årsagen til knæsmerter, som manifesteres ved blødgøring og revner i ledbrusk, betændelse i knæleddet. Det kan være forårsaget af posturale defekter, forstuvninger, belastninger, overdreven kropsvægt, degenerative ændringer og muskeltonusforstyrrelser. I første omgang giver det ikke symptomer, men som det udvikler sig, vises alvorlig smerte, stivhed, hævelse, en følelse af ustabilitet og begrænsning af bevægelser. I alvorlige tilfælde kan knoglevækst, kontrakturer og muskelatrofi forekomme.
Behandling af chondromalacia er lægemiddelterapi, ændring i fysisk aktivitet, vægttab og rehabilitering. Injektioner, viskosupplementation og kirurgi er også mulige.
Knæsmerter og overbelastninger
Mennesker, der fører en aktiv livsstil og engagerer sig i fysisk anstrengelse, oplever undertiden smerter i knæene efter træning. Dette skyldes overbelastning eller ubalanceret belastning på leddene. Smerten forekommer ofte i patellaområdet og kan også ledsages af stikkende smerter i den laterale del af knæet, knitrende og ridser (løberknæ) eller smerter i det område af ledbåndet, der forbinder patellaen med skinnebenet (jumperens knæ). Der er visse faktorer, såsom mangel på ordentlig opvarmning, dårlig træningsteknik, forkert fodtøj eller løb på dårligt valgte overflader, der øger risikoen for knæsmerter efter fysisk anstrengelse.
Knæsmerter og betændelse
Det vigtigste symptom på knæartritis er smerte, rødme, hævelse, ekssudat, begrænset ledmobilitet og opvarmning af huden. I tilfælde af denne type sygdom omfatter betændelse oftest også bursa.
En af typerne af betændelse i knæleddet er ekssudativ betændelse i knæleddet, der opstår som følge af betændelse i synovialmembranen. En anden type er betændelse i patellofemoral-leddet, også kaldet filmgæstens knæ, som opstår i en situation, hvor der er en overdreven belastning på patellaen under langvarig siddende.
Under alle omstændigheder er det nødvendigt med et besøg hos lægen og passende behandling for at helbrede betændelse i knæleddet. Dette kan omfatte brug af antiinflammatoriske lægemidler, fysioterapi eller i mere avancerede tilfælde kirurgi. Det er vigtigt, at knæbetændelse helbredes så hurtigt som muligt for at undgå mere alvorlige komplikationer og sikre knæleddets fulde funktionalitet.
Knæsmerter – hvornår skal man se en læge?
Tidspunktet for besøget hos den ortopædiske læge er nødvendigt, når smerter i knæet hindrer hverdagens aktiviteter, såsom at gå eller stå. Hvis leddet er forstørret, levende smertefuldt og ikke kan flyttes mere fuldstændigt, er det værd at konsultere en læge. Yderligere symptomer, såsom følelsen af “slap” i knæet under bevægelse, bør også være en grund til straks at besøge en specialist. Din læge kan anbefale yderligere tests, såsom røntgen, ultralyd eller MR, for at foretage en nøjagtig diagnose. Når årsagen til problemet er blevet bestemt, vil ortopæden foreslå den bedste behandling.
Hvordan diagnosticeres knæsmerter?
Diagnose af knæsmerter kan fortsætte i flere faser afhængigt af typen og sværhedsgraden af symptomer. For det første interviewer lægen patienten og spørger om smertens art, dens sværhedsgrad, varighed, mulige årsager og andre ledsagende symptomer. Lægen udfører derefter en fysisk undersøgelse for at vurdere leddets tilstand og dets mobilitet samt at udelukke andre mulige årsager til smerte, såsom skader eller infektioner.
Derefter kan din læge bestille yderligere tests, såsom røntgenstråler, MR’er eller CT-scanninger, for at få den mest nøjagtige diagnose muligt. Hvis der er mistanke om bruskskader, kan lægen bestille en røntgenundersøgelse med kontrast, hvilket giver mulighed for en nøjagtig billeddannelse af bruskens tilstand. I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt at have en blod- og urintest for at udelukke andre mulige årsager til smerte.
Efter at have indsamlet alle oplysninger og testresultater, er lægen i stand til at foretage en diagnose og foreslå passende behandling. I tilfælde af knæsmerter kan behandlingen omfatte både farmakologisk behandling og fysioterapi, rehabiliteringsøvelser og ændringer i den daglige livsstil, såsom at reducere belastningen på leddet og undgå handlinger, der forårsager smerte. I mere alvorlige tilfælde kan behandling kræve kirurgisk indgreb. Det er vigtigt at huske, at jo tidligere diagnose og behandling begynder, jo større er chancerne for at få en fuld bedring.
Hvordan udføres den magnetiske resonansbilleddannelse af knæet?
Magnetisk resonansbilleddannelse af knæet varer cirka en halv time og bruges til at vurdere tilstanden af alle elementer i det undersøgte område. Hvis undersøgelsen skal omfatte administration af et kontrastmiddel, skal patienten afholde sig fra mad i 2 timer før testen og bringe et resultat af blodkreatinin, der bestemmer tilstanden af nyrerne, der er ansvarlige for at fjerne kontrast fra kroppen. For test uden kontrastmedium og udført mod et gebyr kræves der ingen henvisning.
Hjem retsmidler mod knæsmerter
Hvis du har knæsmerter, behøver du ikke at række ud efter medicin med det samme. Der er effektive hjemmehjælpemidler til behandling af mild smerte. For eksempel anbefales ispakker, varmtvandsflasker, kompresser af revet peberrod eller kålblade og æblecidereddikedressinger. Du kan også forberede et bad med Epsom-salt, som lindrer muskel- og ledsmerter. Husk også at hydrere din krop korrekt for at understøtte virkningerne af andre foranstaltninger.
Hvis dit knæ er beskadiget, skal du midlertidigt stoppe al aktivitet og immobilisere leddet. Du bør dog ikke ligge inaktiv for længe, men langsomt introducere lavintensitetsøvelser som gang, stavgang og strækning. Det anbefales også at styrke musklerne i lår og kalve for at lindre knæleddet. Andre anbefalede aktiviteter omfatter cykling, yoga og svømning.
For at forhindre knæskader og holde dem i god form er regelmæssig motion og en sund kost vigtig. Kosten skal være rig på protein, calcium, Omega-3 fedtsyrer, vitaminer, mineraler og antioxidanter. Folk, der er overvægtige og fede, bør kaste overskydende pund, og kosten bør også omfatte antiinflammatoriske fødevarer som olivenolie, ingefær, hvidløg og gurkemeje. Yderligere tilskud, såsom D-vitamin og kollagen, kan også være indikeret, især vigtigt for knogler og muskler. Hvis smerten og hævelsen af knæet fortsætter, skal du konsultere en læge.
Det er også værd at regelmæssigt bruge kosttilskud, der vil give vigtige næringsstoffer og beskytte vores led mod potentiel fare, samt hjælpe med at håndtere smerter. I dette tilfælde kan vi bruge Proflexen eller Beflexan.
Knæsmerter – hvordan man styrker knæleddene med en diæt?
For at lindre knæsmerter er det værd at tage sig af sund og afbalanceret ernæring. Sund mad giver vores krop de næringsstoffer, den har brug for, hvilket hjælper med regenerering og øger modstanden mod infektioner. Korrekt kost kan forbedre kvaliteten af synovialvæske og fremskynde helingsprocessen efter knæskader.
For at styrke knæleddene skal kosten omfatte mejeriprodukter, magert kød, korn og bælgfrugter, som giver dig mulighed for at give kroppen det protein og calcium, der er nødvendigt for at opbygge knogler. At spise grøntsager og frugter er lige så vigtigt, fordi det giver vitaminer som C, beta-caroten og flavonoider, der forsinker ældningen af leddene.
En diæt, der modvirker knæsmerter, bør også omfatte fødevarer med antiinflammatoriske og immunforstærkende virkninger, såsom fiskeolie, honning, ginseng og hajleverolie. Menuen skal også indeholde produkter som hvidløg, olivenolie og ingefær, som har naturlige antiinflammatoriske egenskaber. Kosten bør også omfatte fisk rig på omega-3 syrer, som lindrer betændelse og påvirker produktionen af vævshormoner.
Hvilke lægemidler til betændelse i knæleddet?
Til behandling af knæartritis anvendes forskellige typer lægemidler afhængigt af sværhedsgraden af symptomerne og typen af sygdom. Her er nogle af de mest almindeligt anvendte medicin:
- Ikke-steroide antiinflammatoriske lægemidler (NSAID’er): De har en antiinflammatorisk og smertestillende virkning, som kan hjælpe med at lindre smerter og reducere hævelse.
- Glukokortikoider: Disse er kraftfulde antiinflammatoriske og smertestillende lægemidler, der er tilgængelige i form af injektioner eller tabletter. Disse lægemidler bruges ofte i tilfælde af mere alvorlig arthritis.
- Chondroprotektorer: Disse lægemidler, såsom glucosamin og chondroitin, er designet til at styrke og regenerere brusk i leddene.
- Analgetika: Såsom paracetamol, som kan hjælpe med at lindre smerter og reducere ubehag.
- Andre lægemidler: Afhængigt af årsagen til knæartritis kan din læge anbefale andre lægemidler, såsom antirheumatiske eller immunsuppressive lægemidler, til behandling af den underliggende sygdom.
